 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |

Skibets hidtidige anvendelse
Fra 21. Juni 1990 til september 1995 sejler skibet i sommerperioderne ugesejladser med passagerer i danske farvande og et enkelt år sejladser på Vänern i Sverige. I oktober og november 1995 sejles skibet til Las Palmas på de Canariske Øer. Her tages yderligere mandskab ombord og i december 1995 sejles langs den afrikanske kyst til Kap Verde Øerne, hvor kursen går over Atlanten til Barbados og herfra videre til St. Thomas (tidl. Danske besiddelser). Månedssejladser i det Caribiske Hav og Sydamerika med medlemmer af skibets forening i perioden 1996 til 1999. Herefter sejlads til Bermuda og herfra til Acorerne og videre til Portugal. Her erhverves nye sejl og riggen ændres. Herfra sejlads gennem Middelhavet til Grækenland, hvor der gennem de følgende fire år gennemføres 14-dages sejladser med skibsforeningsmedlemmer i såvel Grækenland som Sardinien. I 2001 indsættes nyrenoveret motor. I 2004 sejles skibet til Danmark gennem Middelhavet , ud i Atlanten via Gibraltar og herfra gennem den engelske kanal og gennem Limfjorden for at lægge ind til Hundested 5. September 2004. Efter ca. 1½ måned tages båden på land.
I 2006 påbegyndtes et gennemgribende eftersyn af fartøjet efter bl.a. de mange år i søen i fremmede områder, hvor de rette malingstyper ikke altid har kunnet fås. Fartøjet har dog hvert år (bortset fra 1998 og 1999) været på land til eftersyn og bundmaling.
Siden skibet gik i drift i juni 1990 og indtil det landede i Hundested september 2004 (en periode på ca. 14 år) har det sejlet ca. 50.000 sømil og mere end 1000 passagerer og medlemmer af skibets sejlforening har tilbragt deres ferie ombord.
Jens Jørn Graabæk
|
|
|
 |